Review of Final Concert of 2008 Jamboree
Tremendous end to the year’s Jamboree
From ”The Inside of the Rose” by Rainer Maria Rilke:
“… many of them turned overfull,
pouring over with inner space
into the days, which invariably
comprise themselves in abundance,
until the whole summer turns into a room,
a room inside a dream.”
The year’s Jamboree ended thus, beautiful and loving, at Kirsten Kjærs Museum on Monday 4 August - in a prolonged musical ostinato of rhythmic movement and symbolic sprinkling of petals on to the musicians on the stage. A world première by Marius Ungureanu, “Solitudes in a Room Full of Dreams”, continued his formidable musicianship. A moving story about melancholic longing. The beautiful woman searching with her violin, improvising while wandering among the audience, to be followed by the sound of the string sextet on the stage. Later, broken glass and hooting women’s voices added to the dream that was being created in this stirring sound world, finding her way home in her search to be submerged in the exciting musical universe of the ensemble. “Where is the outer side to such inside?”
It was a moving finish, following immediately after Tchaikovsky’s “String sextet, Op. 70, Souvenir de Florence”. A tremendous work, played with passion, technically brilliant, perfect in its presentation, and with playing of extreme energy and vitality from all the sextet’s players. With a concentrated tutti-sound and an extraordinarily rich tone, combined with Thomas Bowes, Marius Ungureanu and not least the cellist Caroline Dale’s wonderful musical dialogue. Magnificent and without compromise. The entire ensemble of high international class, playing with the whole body, and with musical drive out of the ordinary.
The music, in the hands of fullbloodied musicians in an unfinished concert hall, was brought to an audience whose enthusiasm knew no bounds.
Thanks to John Anderson and Harald Fuglsang who, in their indefatigable eagerness for art and music, have given us this fantastic opportunity so that we can continue to dream … and live.
Henrik Svane, Thisted Dagblad 06.08.08
Reviews of 2005 Langvad Chamber Music Jamboree
Review 1 from 2005
Å rets kammermusikfestival sluttede med rekordstort publikum.
Der var rift om pladserne ved den sidste af de tre koncerter ved Langvad Kammermusik Jamboré søndag aften den 31. juli. Og efter det afsluttende bifald at dømme var begejstringen stor for atter at opleve unge musikeres tolkning af en række af kammermusikkens mestre. ”De spiller for livet”, som én publikum udtrykte det.
Josef Haydns Strygekvartet i F-dur opus 77 nr. 2 indledte koncerten. Kvartetten præsterede en ypperlig fremførelse af dette værk, der balancerer mellem det simple og teknisk avancerede. Oplivende at høre en tolkning, der gik til yderligheder i klangen med et dynamisk og stringent og energisk spil, som gav denne kvartettens mester en forbilledlig tolkning.
Den unge danske komponist Niklas Schmidt fik opført sin ”Trio for Fiberline”. Det er et bestillingsværk komponeret til virksomheden Fiberline Composites i anledning af dettes jubilæum. Man sætter en komponist ind i en produktionshal, hvor der produceres og spindes moderne fibre og stiller opgaven: Giv vore medarbejdere en poetisk og kunstnerisk oplevelse af vores produktionsform. Omsæt lyd og billede til en kunstnerisk formel, giv os et kunstnerisk og musikalsk brand. Værket er i tre satser. Især ydersatserne ”String of glass” og The Incomparable Ligthness of Being Strong imponerede. Tydeligt, at komponistens stil og tonesprog er påvirket af den russiske tradition (Uddannet i Sct. Petersborg), en nærmest sen-impressionistisk klangverden med tango citerende rytmer og klange, en pastiche, men med et klart mål. Et herligt værk og en tilblivelsesform, som gerne måtte inspirere andre. Hvilket visitkort for en moderne produktionsvirksomhed!
Johannes Brahms Klaverkvartet i c-mol rundede aftenen og Jamboréen af. Et dramatisk værk fyldt af nerve og tyngde. Den dramatiske Scherzo, næsten præget af furiøs vildskab kontrasterende en elegisk og melodisk Andante blev præsenteret i et fortættet og dynamisk sammenspil. Ikke forbavsende, at publikum kvitterede for en smuk aften.
Tænk sig hvis pianisten havde haft et bedre flygel(imponerende hvad hun skabte på trods), musikerne et større rum med en bedre akustik, og publikum nogle bedre stole at sidde på. Det fortjener alle. Men vi kommer gerne igen. Jamboréen er en enestående institution i Thy`s og landets musikliv. ”De spiller jo for livet!”
Epilog
Skulle der være læsere, som fortryder, at de ikke mødte frem er der en sidste chance i aften, mandag den 1. august i Brovst kirke. Her gentages en række værker en sidste gang.
Henrik Svane
Review 2 from 2005
Langvad Kammermusik Jamboré II – en sand nydelse.
Der opstod et nærmest magisk øjeblik i koncerten på Kirsten Kjærs Museum fredag den 29. juli. Det var befordret af en fin programlægning, publikums tilbageholdte klapsalve og musikernes fornemmelse for timing og nærvær. Det skete mellem Weberns næsten ultimative 12-tone musik, stramt, komprimeret og på sin egen måde næsten tillukkede klangverden og Haydns ”Andante grazioso” fra strygerkvartetten i d-mol. Sjældent har en overgang mellem 2 værker haft så stor betydning. Haydn fik en sanselig og kropsnær og fjerlet behandling som blev spejlet i Weberns fortættede udtryk. Et spring i tid fra 1803 til 1911, fuldstændig forklaret og næsten helt organisk.
Det var atter en vellykket koncert i årets Jamboré, med et krævende program, både for de medvirkende og for publikum.
Eleanor Albergas Strygerkvartet no. 3 fra 2001 blev en stor oplevelse. Hun medvirkede selv i introduktionen til værket, et opus som i høj grad står i gæld til Weberns serielle måde at komponere på. Det er et meget stort og høreværdigt værk. På én gang hypermoderne med brug af en lang række lydeffekter, men aldrig fortænkt. Musikken flyder organisk og ukompliceret og formidler et meget tæt nærvær med publikum. Hun kommunikerer åbent med sit publikum, inviterer med klangfarver af uhørte dimensioner, båret frem af et stærkt sammenspil. En blændende komposition, som man kun kan håbe på at genhøre.
Koncerten sluttede med Brahms: ”Strygekvintet i G-dur. Det var en nydelse at opleve den ungdommelige entusiasme, som spillerne atter gik til et så krævende værk på. Opførelsen bekræfter påstanden om at musik ikke blot skal høres, men også ses! Musikkens magi opstår, når musikernes koncentration og non verbale kommunikation blandes med publikums hengivelse og beundring. Det skete atter i Langvad. Bravo!
Henrik Svane
Review 3 from 2005
Festlige musikdage i Thy.
Koncert
Kammermusik i Langvad.
Hvis man tror at Thy er ensbetydende med flad sandjord, moser, Limfjord og masser af fugle, så er man ikke helt galt på den.
At landsdelen i disse dage også er hjemsted for den sjette udgave af "Langvad Kammermusikalsk Jamboré" lader til at være en hemmelighed, som thyboerne gerne vil beholde for sig selv; det er der imidlertid ingen grund til, at de skal få succes med.
" Langvad Chamber Music Days" holder til på Kirsten Kjær museet i Langvad, tæt på Frøstrup og med udsigt ud over Tømmerby Fjord. Her samles hvert år i juli 13-15 musikere, de helt unge, og så de lidt ældre og mere erfarne, men alle fremragende musikere, under ledelse af Thomas Bowes (Tom), tidligere koncertmester ved London Philharmonic Orchestra.
I løbet af bare 12 dage spiller musikerne kammermusik fra morgen til aften i forskellige konstellationer, og undervejs inviteres publikum ind for at høre resultaterne af deres inspirerende og intense prøveforløb.
Tirsdag aften kunne det afgående værtspar for Kirsten Kjær museet, John og Harlad, således byde velkommen til den første af jamboréens ialt fire koncerter med de 13 musikere, som dette år er hentede fra England, Danmark, Australien, Schweiz, Tyskland og Estland.
Det vidtspændende proggram kombinerede de mange musikere på en sådan måde, at de helt unge musikere fik mulighed for at tilegne sig det kammermusikalske håndværk, alene sammen eller i selskab med de mere erfarne kolleger.
Haydns sene kvartet op.77 nr.1 var en sag for de ganske unge, Mary, Jonny og Nich (UK) samt Katarina (DK). Vel var der mange detaljer, der manglede at blive sat på plads i dette pragtfulde, fornøjelige værk, men de fire musicerede med en veloplagthed og energi, der var livgivende, anført af Marys autoritative primo, og hvor man især lagde mærke til Katarinas pragtfulde cellotone, der er skabt til kvartetformatet.
I William Waltons klaverkvartet i d-mol tog de erfarne musikere over, Tom selv (vl), Max Baillie (vla). Judith Gerster (vcl) og Sophia Rahman (kl). Waltons ungdomsværk var et sandt overflødighedshorn af stilistiske træk fra samtidens musik, Ravels klangfarver, Stravinskys polytonalitet, Bartoks ungarske danse, og så den meget engelske, åndeløse og fuldstændig betagende andante-sats.
De 3 strygere fandt sammen i en ensembleklang og balance, der var magisk; kun Sophias flygel stod lidt ved siden af, instrumentet kunne ganske enkelt ikke matche de tre strygeres sublime klangarbejde.
Efter kaffen og småkagerne var det igen tid til de unge, denne gang Andres (Est), Naja og Katarina (DK) med Schuberts strygetrio i B-dur. Den smukke sats havde de tre valgt at spille i et intimt og afstemt sotto voce, der gav musikken en gennemsigtighed og næsten Mozartsk lethed og ynde.
Til aftenens sidste værk, en strygeoktet af den rumænskfødte violinist og komponist Geroge Eunesco, havde Tom Bowes valgt at blande de erfarne med de mindre erfarne musikere. Værkets tonesprog pendlede imellem den næsten samtidige "Verklärte Nacht" og et rumænsk sigøjnerorkester, og selvom det lyder besynderligt, så lød det faktisk fantastisk, først og fremmest i kraft af den energi og indforståethed i sammenspillet, som de otte strygere lagde for dagen, anført af Bowes' egen fornemme og præcise primo.
De næste koncerter i Langvads Kammermusikalske Jamboré finder sted i aften, fredag og søndag aften på Kirsten Kjær Museet og med afslutningskoncert mandag aften i Brovst Kirke, alle aftener kl 19,30.
Billetprisen er som man synes, man lægger bare sine penge i en bøtte ved indgangen, de går til næste års Jamboré; til gengæld er kaffen og småkagerne i pausen gratis.
Man skal regne med omkring fem kvarter i bil fra Aalborg til Langvad; hjemturen går noget hurtigere, der flyver man nærmest af sted.
Tore Mortensen - Kultur@nordjyske.dk
